onsdag den 29. februar 2012

Fin omtale på Galopsport.dk

Der er idag en fin artikel på Galopsport skrevet af Filip Zwicky om Miss et Toi og hendes nye føl:


Hoppeføl ud af Mowerinavinderen Miss Et Toi


Ikke mange døgn efter hendes datter Tempi (Final Appearance) nedkom med et hingsteføl efter Chinese Mandarin (Kingmambo), folede 15-årige Miss Et Toi (Richard Of York - Madame Et Toi v. Esprit Du Nord) sent tirsdag eftermiddag selv et brunt hoppeføl hos Stutteri Bøgely og Stald Jupiter på Fyn.

foel miss_et_toi_1
Miss Et Toi med sit mindre end et døgn gamle hoppeføl efter Mingun.


Hoppeføllet, der har Kingmambos halvbror Mingun (A.P. Indy) som far, er halvsøster til fem startende afkom, hvoraf samtlige har vundet. Førnævnte Tempi debuterede direkte med sejr i Skandinavisk Opdrætningsløb, Antoinette (Mas Media) triumferede i Larch Ærespræmie, mens Flyer (Academy Award) sidste efterår rundede sin 10. karrieresejr.

missettoi1
Miss Et Toi/Fernando Diaz på vej mod sejren i Mowerinaløb 2000. Foto: Scandinavian Raceweb.


Miss Et Toi var opdrættet på York Stutteri og tilhører første årgang efter den tidligere championhingst Richard Of York. Hun vandt selv Mowerinaløb (Dansk 1000 Guineas) som 3-årig, mens hun som 2-årig bl.a. var runner-up i Skandinavisk Opdrætningsløb.

danseuse et_toi_2
Danseuse Et Toi/Lennart Hammer vinder Skandinavisk Opdrætningsløb 2004. Foto: US Photo.


Hun er helsøster til Opdrætningsløbsvinderen Danseuse Et Toi, 2000 Guineas-2'eren Monsieur Et Toi og Petré Toddler's Trophy-vinderen Roi Et Toi, samt halvsøster til Et Toi Royale (Mr Tesio), der som 3-årig sejrede i både Larch Ærespræmie og Pompøs Cup.

Madame Et_Toi_3
Madame Et Toi/Kim Andersen sejrer i Dansk Kriterium 1994. Foto: US Photo.


Deres mor Madame Et Toi var en af sin årgangs absolutte fløjhopper. Som 2-årig vandt hun både Dansk Kriterium og Dansk Avlsløb, og som 3-årig var hun anden i Dansk Oaks inden hun sejrede sikkert i Sceptre Stakes. Madame Et Toi, en moderlivsimport opdrættet af Berner Olsen, er søster til Meis El-Reem, der foruden at vinde Prix d'Astarte (Gr.2) i Deauville også var anden i Newmarkets 1000 Guineas (Gr.1) og tredje i Prix du Moulin (Gr.1). Meis El-Reem blev sidenhen mor til Phoenix Stakes (Gr.1)-vinderen og avlshingsten Princely Heir.

Både Madame Et Toi, Miss Et Toi, Danseuse Et Toi, Monsieur Et Toi, Et Toi Royale og Roi Et Toi løb og vandt i Ralf Skoropas gule og hvide væddeløbsfarver.

foel miss_et_toi_2
Stald Jupiter og Stutteri Bøgely ejer Miss Et Toi, men hendes nyfolede hoppe ejes af Jim Fielden.


Stutteri Bøgely og Stald Jupiter udlejede sidste år Miss Et Toi til Jim Fielden, og den nyfolede Mingun-datter er således Fieldens. "Det er skønt når sådan et projekt lykkes, for det kan der netop også være fremtid i for de danske stutterier. Miss Et Toi har folet adskillige fine føl her hos os, men dette føl er der noget helt unikt over, og hun rangerer meget højt over samtlige afkom vi nogensinde har taget imod som opdrættere", fortæller Gert Larsen onsdag morgen til galopsport.dk.

tirsdag den 28. februar 2012

Tredje føl i år

Kl. 16.30 idag nedkom vor gode stamhoppe Miss et Toi med et velskabt hoppeføl efter Yorks nye hingst Mingun (A.P.Indy)
Føllet ejes af Jim Fielden, som har lejet Miss et Toi til dette afkom.

Miss et Toi har tidligere bragt så gode afkom som Antoinette, Tempi og Flyer.

Vi bringer nedenfor et foto af den lille nye. (taget 17 timer senere)

foel miss_et_toi_2

torsdag den 23. februar 2012

Andet føl i år

Allerede dagen efter årets første føl i år på stutteriet, fulgte vor hoppe Tempi op med et hingsteføl til aften. Det er Chinese Mandarin, som er far til den lille nye, som har det højinteressante kryds over Kingmambo og Sadlers Wells. Dette har givet den højeste Werk Nick Rating på A+.
Så i teorien i hvertfald må det blive en spændende væddeløber.
Foto følger nedenfor

onsdag den 22. februar 2012

Årets første føl

Igår aftes modtog vi vort første føl i år
Cow Girl fik et brunt hoppe føl med Academy Award som far.
Cow Girl (Kings Best) er søster til den i 2011 Gr.1 placerede hoppe Nova Hawk og med champion hingsten Academy Award som far, har vi store forventninger til det nye føl.

Fotos følger nedenfor