torsdag den 22. december 2011

Dutch Art's søn Robert le Diable vinder i Deauville i dag.

Photos arrivée PMU DEAUVILLE MIDI Prix du Vexin Normand
Robert le Diable (Dutch Art-red Begonia) vandt idag sin anden sejr i år efter flere gode placeringer, bl.a. i Listed løb.
Det skete i Prix du Vexin Normand, hvor han startede som favorit og vandt en let sejr i hænderne for Flavien Prat.Træner er D. Prod'homme. Hans præmiesum er nu ca. 400.000 kr.
Dutch Art er årets Europæiske champion beskeler med første årgang på banen. Hans bedækningspris for 2012 er sat op til £12.000 (ca. 100.000 kr.)
Se Racing Posts statistik her og læg mærke til det fine forhold mellem antal startende afkom og vindere:

http://www.racingpost.com/horses/seasonal_stats_home.sd#seasonStatsTabs=first_crop_seasonal_stats



Det skal måske lige tilføjes at her på stutteriet har vi et hingsteføl Vincent ved Dutch Art. En flot fuks med stor blis. Se nærmere under afkom på vor hjemmeside,

mandag den 12. december 2011

Hestesportens Galla

Det er med glæde at vi har læst følgende pressemeddelelse om at vi er nomineret til årets opdrætter den 7.januar 2012.
Vi synes også at det har været en god sæson for os med 14 sejre for vort opdræt i 2011.


Årets opdrætter:

STUTTERI HJORTEBO: Igen i år er det stutteriet i Bjerringbro, der ligger øverst på opdrætterstatistikken og igen med stor margin til de efterfølgende. 1.444.700 kr. og 14 sejre blev det til på de danske baner takket være storløbssejre til bl.a. SILVERTOWN og SIR RANDOLPH.

STALD JUPITER: Det fynske stutteri havde i 2011 en helt forrygende sæson. FIND IND AGAIN besejrede selveste PEAS AND CARROTS i Skandinavisk Grand Prix og klassisk sejr blev det til i Mowerinaløb med VIKTORIA DREAM. Desuden var Stald Jupiter medopdrætter af RUNNER RUNNER og BACCHUS.

THE HANDSOME FOURSOME: Et forholdsvis nyt opdrætterteam, som har haft to startende afkom i år. Den høje placering skyldes selvfølgelig årets derbyvinder TIGRESS ELEVEN.

YORK STUTTERI: 534.250 kr. i 97 starter indløb stutteriets opdræt og den oftest sejrende var selvfølgelig MALTHO, som med sine fem sejre var med til at give stutteriet den fine placering. Andre gode vindere var CINNAMON’S PRIDE og CUT BELLE.