søndag den 29. april 2012

Åringer på sommergræs

Det var en stor dag i vore åringers liv, da de i fredags blev sluppet ud på de store folde, hvor de  skal gå  over sommeren.
Der blev galopperet vældigt og de trives alle seks godt sammen.


fra venstre ses Storm, Fallulah, Sternprinz, Mammut, Vincent og Liga.



Storm og Sternprinz skuer ud over de nye territorier.


Nu fører Storm med en halv længde over Sternprinz !



Klik på billederne for at se dem i større format!

lørdag den 21. april 2012

Meget godt nyt om Dutch Art

Caspar Netscher - Newbury 21.04.2012
Caspar Netscher med Shane Kelly.

Dutch Art, som var førende første års hingst i Europa sidste år, fortsætter successen. Hans bedste søn Caspar Netscher, der vandt to Gr. 2 løb sidste år og heri Gimcrack Stakes  år samt £ 143.000, vandt idag i sin årsdebut Gr. 3 løbet Greenham Stakes, der er en vigtig forprøve til 2000 Guineas. Hans næste start bliver herefter 2000 Gns. i Newmarket med dagens jockey Shane Kelly.

På sidste uges Craven Breeze Up auktion i Newmarket købte Godolphin en flot Dutch Art søn (katalog 131) for £ 160.000. Desuden blev der solgt fire andre afkom til henholdsvis £75.000, £ 60.000, £42.000 og £57.000.

Man har lov at sige at den unge hingst Dutch Art er slået igennem, så det vil noget.


Her på stutteriet er vi naturligvis spændte og glade over at vi også har et virkelig flot Dutch Art afkom, nemlig VINCENT (2011).
Her er de nyeste fotos af vor perle.





tirsdag den 17. april 2012

Billeder af vore yngste føl

Her kommer 2 fotos af Dirty Bird med sit hoppeføl efter Mingun, som sjovt nok ser ud til at blive fuks, selv om begge forældre er mørkebrune og i midten 2 fotos af Focus, fuks hingst ved Intense Focus og Chasing Angels.




lørdag den 14. april 2012

Flot start på sæsonen for vort opdræt FLYER

Flyer_Oliver Wilson_20120414_US Photo


Efter et glimrende ridt af den stadigt forbedrede unge jockey lærling Oliver Wilson kunne nu syvårige FLYER (Academy Award - Miss et Toi) vinde en flot sejr i Klampenborgs åbningsløb med gode 25.000 kr. i første præmie til Stald Ras.
Flyer trænes af Søren Jensen.

Det glædede os at vor gode samarbejdspartner Stald Ras fik en så god start på sæsonen og vi ønsker mange flere sejre i 2012.

Løbet kan ses her:

http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2012-04-14&track=kl&race=1

torsdag den 12. april 2012

Årets sidste føl kom i går aftes.



Efter en lidt besværlig fødsel fik vi  årets sidste føl, et hoppeføl og det var med vort eget opdræt Dirty Bird (Funambule - Forza).
Faderen er Mingun og det er dermed vort tredje føl efter denne hingst.
Føllet ejes af stald Ras, som tidligere har fået et hingsteføl på York Stutteri efter Authorized. Stalden har dermed både et hoppe og et hingsteføl i denne årgang.

Dirty Bird og føllet har det fint og der følger foto af hende i folden.

onsdag den 11. april 2012

Nyt hingsteføl i dag onsdag 11.april 2012

Vi ventede på de to sidste hopper til foling i år og det blev vor nye amerikansk fødte hoppe Chasing Angels, der kom først.
Hun folede et fint fuks hingsteføl efter Intense Focus (Giant's Causeway) i eftermiddags, som skal hedde Focus.



mandag den 9. april 2012

Flere følbilleder

Vi kan ikke lade være med at vise en række nye følbilleder af vore to førstefødte fra i år fukshingsten Temptation (Chinese Mandarin - Tempi v. Final Appearance) og den brune hoppe Windy ( Academy Award - Cow Girl v. King's Best).
De har udviklet sig godt og nød at strække ud i går i den store fold.







Øverst Cow Girl med Windy. Derunder Tempi med Temptation. Siden to billeder af Windy og et af begge føl og de to sidste af Temptation alene.

Klik på billederne for at se dem i stort format !

søndag den 8. april 2012

Vi fik et nyt Mingun hoppeføl




Fredag nat kl. 2.15 nedkom Nova Zembla noget forsinket med et stort brunt hoppeføl efter Mingun.
Fødslen gik uden komplikationer.
Nova Zembla gav os sidste år Dutch Art sønnen Vincent.

I år har vi  nu modtaget tre hoppeføl og et hingsteføl og vi venter i de nærmeste dage afkom efter Intense Focus og Chasing Angels samt Mingun og Dirty Bird.

tirsdag den 3. april 2012

Dutch Art søn solgt for £80.000 idag

På Kemptons Breeze Up auktion idag, hvor toåringer i træning sælges  efter at været fremvist om morgenen i et hurtigt arbejde over 200 meter på væddeløbsbanen, solgtes der en hingst efter sidste års 1.års champion hingst Dutch Art. Det var den dyreste hest på auktionen

Vi skriver om dette fordi vi her på stutteriet selv har en dejlig åring efter Dutch Art med navnet Vincent.

Her kan man se den solgte toåring "breeze"

http://www.goffs.com/catalogue_video.aspx?site=goffs&sale=256&id=032.wmv