tirsdag den 29. november 2011

Chasing Angels er landet


Vor nye avlshoppe Chasing Angels ifol ved den unge irske avlshingst Intense Focus er nu velankommen og vi ser frem til at modtage hendes første føl. Det bliver ekstra spændende efter at vi så de gode priser for Intense Focus' føl på Newmarkets følsalg i sidste uge. Der blev solgt til følgende priser i Gns. (£ +10%)


INTENSE FOCUS
785 c ex Forget Me Not 10,000
793 f ex Cloud Break 6,000
797 c ex Guajira 54,000
990 c ex Spinning Well W/D
1005 c ex Sway Me Now 68,000

tirsdag den 22. november 2011

Ny avlshoppe fra Irland

Highslide JS

Gruppe 1 vinderen Intense Focus (Giant Causeway) er far til vort kommende føl. Han er vinder af  Dewhurst Stakes (Gr1) i Newmarket foran Rip van Winkle og Lord Shanakil og havde en officiel rating på 119.

På den meget vellykkede stutteritur til Irland i sidste uge, hvor vi beså Irlands fineste stutterier og avlshingste, blev der også tid til en dag på Goffs Breeding Stock Sales i lørdags. Vi indkøbte en fireårshoppe Chasing Angels (USA) efter Cuvee - Tone Change v. Southern Halo. Hun venter sit første føl ved Intense Focus i slutningen af marts 2012.
Hun var i træning hos og delejet af den irske stortræner Jim Bolger og er søster til to vindere i USA og Canada, hvor Kenisis River har vundet fire løb på de bedre baner i Canada og et beløb på ca. 550.000 kr. Hun kostede selv $34.000 som åring på Keeneland Sales.
Afstamningen ser således ud:


Sire:  Cuvee (USA)   (7.3f)    Dam:  Tone Change (USA)    Dam's sire:  Southern Halo (USA)   (8.6f)

THREE-GENERATION PEDIGREE

 Carson City (USA) 1987 8.0f
 Cuvee (USA) 2001 7.3f
  Christmas Star (USA)
Chasing Angels (USA) ch f 2007
  Southern Halo (USA) 1983 8.6f
 Tone Change (USA) 1999
 



På samme auktion solgte Jim Bolger i øvrigt den dyreste hest nogensinde på Goffs, nemlig en treårig hoppe, Banimpire for 2.3 mio. €.

Vi ser frem til at modtage Chasing Angels her på Fyn i aften.

tirsdag den 15. november 2011

Årets opdrætter statistik

Igen i år er Stutteri Hjortebo på en flot førsteplads blandt danske opdrættere med 1.444.700 kr. Stort tillykke hermed ! Der arbejdes meget seriøst og professionelt på Danmarks største fuldblods stutteri i familien Hjorth Jensens ejerskab.
Stald Jupiter med flere har glæden af at opnå en andenplads i statistikken med 688.550 kr., når de forskellige ejerkombinationer lægges sammen (Stutteri Bøgely og Mette Kobberød, som er medopdrættere.) Vort opdræt har hjemført i alt 14 sejre i 2011.

Vi er især glade for den klassiske sejr i Mowerinaløb med Victoria Dream og sejren i Skandinavisk Grand Prix med Finn ind Again.
Næste år ser vi frem til vore treåringer Hovsa og Amelie, som nu er på vinterferie hos os, samt Khan der har løbet fint. Desuden skylder Our Romeo, der er i træning i Oslo, at vise os sine evner næste sæson, da han måske ikke når at komme til start i år.
Vi har stadigvæk en fin åring til salg MILLE, som nu er tilredet hos træner Helle Christensen. Hun vises gerne frem og vi har store forventninger til denne helsøster til Flyer. (se foto af hende længere nede på siden)