mandag den 12. december 2011

Hestesportens Galla

Det er med glæde at vi har læst følgende pressemeddelelse om at vi er nomineret til årets opdrætter den 7.januar 2012.
Vi synes også at det har været en god sæson for os med 14 sejre for vort opdræt i 2011.


Årets opdrætter:

STUTTERI HJORTEBO: Igen i år er det stutteriet i Bjerringbro, der ligger øverst på opdrætterstatistikken og igen med stor margin til de efterfølgende. 1.444.700 kr. og 14 sejre blev det til på de danske baner takket være storløbssejre til bl.a. SILVERTOWN og SIR RANDOLPH.

STALD JUPITER: Det fynske stutteri havde i 2011 en helt forrygende sæson. FIND IND AGAIN besejrede selveste PEAS AND CARROTS i Skandinavisk Grand Prix og klassisk sejr blev det til i Mowerinaløb med VIKTORIA DREAM. Desuden var Stald Jupiter medopdrætter af RUNNER RUNNER og BACCHUS.

THE HANDSOME FOURSOME: Et forholdsvis nyt opdrætterteam, som har haft to startende afkom i år. Den høje placering skyldes selvfølgelig årets derbyvinder TIGRESS ELEVEN.

YORK STUTTERI: 534.250 kr. i 97 starter indløb stutteriets opdræt og den oftest sejrende var selvfølgelig MALTHO, som med sine fem sejre var med til at give stutteriet den fine placering. Andre gode vindere var CINNAMON’S PRIDE og CUT BELLE.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar