lørdag den 29. september 2012

Khan forulykkede i Dansk St. Leger


  Khan ved sin sejr som toårig foran Madame Jane.


Dansk St. Leger, hvor vort opdræt, Stald Ras' Khan var favorit, fik en meget trist afslutning.

Efter en omgang af den 2800 meter lange distance mistede Khan et kort øjeblik sin aktion på et bagben og snublede med det resultat at han brækkede et forben.
Oliver Wilson fik hurtigt taget Khan op og dyrlægen kom til, men Khan's liv var ikke til at redde.

Khan har været en nyttig og ærlig væddeløber og vi sender vor medfølelse til hans ejer, træner og rytter.

Nu gik sejren i overlegen stil til Lone Kaj Nielsens Anthony (Final Appearance ud af vort opdræt Antoinette v. Mas Media)

I dagens prøveløb debuterede Khan's lillebror Carl Ras Dana Lim på en måde, der lover godt for fremtiden.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar