fredag den 30. november 2012

Ny avlshoppe ankommet fra Irland


YASELDA




Det har i mange år været et stort ønske for stutteriet at få et afkom efter GREEN DESERT.
Nu er det lykkedes, idet vi på auktionen hos Goffs i Dublin den 22. november fik hammerslag på YASELDA.

Hendes katalog side ses ved at klikke her:



13-årige Yaselda vandt sin første start som 2-årig og fik 80 i Official Rating. Hun er helsøster til Prix Robert Papin (Gr.2)-vinderen Greenlander og direkte relateret til Prix Marcel Boussac (Gr.1)-vinderen Midway Lady, som igen har produceret den engelske Championhoppe og Oaks (Gr.1)-vinder Eswarah.

Yaseldas Fast Company-føl fra i år gik tidligere på ugen igennem ringen på Goffs og kostede 20,000 euro, hvilket dog er noget under hendes hidtil dyreste afkom, Montjeu-datteren Hidden Door, som kostede hele 120,000 euro på Goffs i 2005.


Hun er i fol ved den spændende nye hingst LORD SHANAKILL, som vi så ved vort besøg på Irish National Stud for et år siden.
Han ser sådan ud:

Lord Shanakill


Lord Shanakill bay 2006, by Speightstown – Green Room (Theatrical)


Lord Shanakill er Gr.1 vinder af Prix Jean Prat på Chantilly som treåring over 1600 meter og er som toåring vinder af Gr.2 Dubai Duty Free Mill Reef Stakes og desuden som fireåring vinder af Betfair Cup Gr.2.
Hans første årgang er føl fra 2012 og har solgt til gode priser på Goffs og i Newmarket.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar