søndag den 21. juli 2013

Flyer og Clos Beylesse vinder flotte sejre.


alt
Syvårige Flyer ved Academy Award - Miss et Toi ved Richard of York nærmer sig titlen som vort bedste opdræt. Idag vandt han en flot sejr i Klampenborg Store Sprint med 100.000kr i første præmie.
Han er  det bedste afkom efter Mowerinaløbsvinderen Miss et Toi, som vi i sin tid købte på rimelige vilkår. Hun avlede først Miss Antoinettte, som vandt Larch Ærespræmieløb og siden Tempi, der vandt Dansk Opdrætningsløb. Begge disse hopper har desuden avlet gode vindere.
Flyer har været en dejlig ærlig hest for stort satsende Stald Ras, træner Søren Jensen og blev dygtigt redet idag af Nikolaj Stott.
Flyer er nu vinder af 16 løb!
Se løbet her:

http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2013-07-21&track=kl&race=1

Treårige Clos Beylesse er  en helsøster til Flyer, som nu vandt sit livs første sejr i dagens maidenløb.
Hun var helt overlegen og vi føler os overbeviste om at hun er i stor fremgang og vil slægte storebror på. Hendes sejr kan ses i reprisen her:

http://www.dantoto.dk/layout/video.aspx?date=2013-07-21&track=kl&race=8



Fra den solbeskinnede dag skal også nævnes at avlshingsten Academy Award havde fem vindende afkom. Derfor endnu mere tragisk, hvis hans karriere er forbi.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar