lørdag den 4. august 2012

Vore åringer til auktionen 1.9.2012

Vi præsenterer tre åringer på  Dansk Galops auktion på York den 1.september.
Vor dygtige fotograf Ole Larsen fra Bøgely har netop taget disse billeder.


Den første er katalog nr. 32 - MAMUT, som er en brun vallak født 7.februar efter Chinese Mandarin og May Spirit v. Final Apperance.
Moderen er vinder af to løb og er ud af den stærke All Fair familie.  Mamut er fra Sc. Open vinderen Chinese Mandarins første årgang.

Chinese Mandarin, der er en Kingmambo søn viser det bedst mulige Werk E Nick med krydset Kingmambo og Sadler's Wells. (Morfar Final Appearance er efter Sadler's Wells)


Den næste er katalog nr. 11 - LIGA, en brun vallak født 9. april efter Chinese Mandarin og vort eget opdræt Amusement v. Final Apperance.
Amusement havde en flot løbskarriere for Stall Lambada med sejr i Dansk Derby Trial og andenpladser i Dansk Derby og Svenskt Oaks.
Efter Lambadas ophør er hun vendt tilbage til sit fødested.
Chinese Mandarin, der er en Kingmambo søn viser det bedst mulige Werk E Nick med krydset Kingmambo og Sadler's Wells. (Morfar Final Appearance er efter Sadler's Wells)




Den sidste åring som vi præsenterer er katalog nr. 40 - VINCENT, en fuks vallak født den 9. februar efter succeshingsten Dutch Art og Nova Zembla v. Young Ern.
Nova Zembla er mor til en vinder i England.

Dutch Art var Europas bedste første års beskeler i 2011 og i år har han stor succes igen. Hans bedste søn Caspar Netscher er klassisk vinder i Tyskland og vinder af to Gr. 2 løb i England.
Her er gode indikationer for en lynhurtig toåring.


1 kommentar: